Regnskabsmedarbejder med flair for IT
Har du erfaring med bogføring, løn og rapportering? Og har du et digitalt mindset?
Vi søger jævnligt nye kollegaer til vores fantastiske team.
I jobbet som regnskabsmedarbejder hos Talkompagniet, bliver du en del af et kontor, hvor du i samarbejde med dine kollegaer, servicerer egne kunder inden for bogholderi, lønadministration og økonomistyring.
I Talkompagniet bliver du en del af vores ustøvede, professionelle og jordnære team med høj arbejdsglæde og en uformel omgangstone. Vi sætter en ære i at have benene på jorden og i at anskue såvel regnskabstal og problemstillinger i øjenhøjde med vores kunder, som består af små og mellemstore virksomheder.
Dit arbejde vil både blive udført på kontoret og ude hos den enkelte virksomhed, det er derfor en forudsætning at du har erfaring med bogholderi og kan arbejde selvstændigt.
Du får:
- En alsidig og afvekslende hverdag, med frie og fleksible arbejdsforhold
- Fantastiske og engagerede kollegaer
- Gode personaleforhold og lækre rammer, i et uformelt miljø
- Indflydelse og ansvar for egne opgaver
Du er:
- Struktureret, nøjagtig, smilende og imødekommende
- It-minded og interesserer dig for digitalisering
- Har overblik og gode samarbejdsevner.
- I stand til arbejde selvstændigt
- Fagligt nysgerrig og opsøgende i forhold til at få ny viden
- Tænker i udvikling for både kunden og Talkompagniet
Send din ansøgning til cn@talkompagniet.dk.
Fortæl os, hvem du er, hvad du står for, og hvorfor det netop er dig, der skal være en del af Talkompagniet. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Christina på tlf. 3114 8980.