Bliv Økonomielev ved Talkompagniet
Vil du gerne udforske vores talverden indenfor økonomi og erhvervsservice? Eller søger du nye udfordringer efter sommerferien? Så kan du blive en del af vores team, der hjælper vores kunder med alt indenfor bogholderi og administration.
I Talkompagniet bliver du en del af vores ustøvede, professionelle og jordnære team med høj arbejdsglæde og en uformel omgangstone. Vi sætter en ære i at have benene på jorden og i at anskue såvel regnskabstal og problemstillinger i øjenhøjde med vores kunder, som består af små og mellemstore virksomheder.
Økonomielev
Du får:
- En afvekslende hverdag med fleksible arbejdsforhold
- En alsidig hverdag, hvor du lærer nyt hver uge
- En god og alsidig uddannelse
- Gode vilkår til studier
- Glade, kvalificerede og uformelle kollegaer.
Uddannelsen er indenfor specialet økonomi og består primært i arbejde med bogholderi/regnskab og servicering af vores kunder. Uddannelsen varer to år og giver dig indsigt i et bredt felt indenfor bogholderi og regnskab.
Vi forventer, at du:
- Har HHX eksamen, og er god til økonomi, tal og dansk
- Er it-minded og interesserer dig for digitalisering
- Er nøjagtig, smilende og imødekommende
- Er fleksibel og har gode samarbejdsevner.
Send din ansøgning til cn@talkompagniet.dk.
Fortæl os, hvem du er, hvad du står for, og hvorfor det netop er dig, der skal være en del af Talkompagniet. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Christina på tlf. 3114 8980.