Er du revisor eller bogholder? Så har vi et job til dig!

Vi søger to nye kollegaer – en revisor og en medarbejder til vores erhvervsservice afdeling.

Har du lyst til at blive en del af vores team af revisorer og økonomiassistenter, der hjælper vores kunder med alt inden for regnskab og administration?

Da Talkompagniet fortsat har stor efterspørgsel på vores assistance, har vi brug for to dygtige og engagerede medarbejdere.

  • Vi søger en revisormedarbejder til at indgå i vores team af revisorer, som betjener SMV-segmentet med regnskab og rådgivning. Du har erfaring som revisor, og har enten en relevant teoretisk uddannelse eller et praktisk fundament.
  • Vi søger en medarbejder til bogholderi og administrationsopgaver. Du har erfaring inden for økonomi, og har kendskab til kontering og bogføring (debitor/kreditor/finans/projekt), moms, løn samt afstemning.

Da højt fagligt niveau, service og imødekommenhed er nøgleord hos os er det vigtigt at vores nye kollegaer er nøjagtige, smilende og imødekommende.

Du er fleksibel, har overblik og gode samarbejdsevner og er i stand til at arbejde selvstændigt.

Talkompagniet tilbyder:

En afvekslende hverdag, hvor faglig sparring med dine kolleger bliver en naturlig del af din personlige udvikling. Du får frie, fleksible arbejdsforhold – på fuld tid eller deltid efter ønske, gode personaleforhold og en fleksibel lønpakke, der kan sammensættes efter dine behov.

 

Har du spørgsmål til jobbene, er du velkommen til at kontakte Christina Nielsen på tlf. 31 14 89 80.

Ansøgning sendes til kontakt@talkompagniet.dk. Vi afholder løbende samtaler i takt med at ansøgningerne kommer ind. Tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.

Alle henvendelser behandles fortroligt.